 |
||
FællesfondenÅrsrapport 2002Tilbage 12. IT-projekterAdministrationen af IT-anvendelse hos de kirkelige myndigheder har været vare-taget centralt af Kirkeministeriet, lige siden ministeriet og stifterne som de første begyndte at anvende edb i 1986. Provsterne har anvendt it siden 1997, og fra 1999 er sognenes IT-anvendelse blevet intensiveret. Fra 2002 har Kirkenettet været fuldt udbygget. Det vil sige, at der er mindst én IT-arbejdsplads i hvert pastorat. Ved udgangen af 2002 omfattede Kirkenettet ca. 2.600 pc'er, som er installeret på 2.234 forskellige adresser. Flere end 3.500 personer var registreret som brugere af pc'erne på Kirkenettet. 12.1 IT-udgifterne i 2002
Tabel 12-1 Fællesfondens udgifter til IT-området i de sidste 3 år fremgår af tabel 12-2.
Tabel 12-2 IT-udgifterne i fællesfondens regnskab fordeles, så det fremgår, hvor stor en del der anvendes i henholdsvis sogne, provstier, stifterne og ministeriet samt i uddannelsesinstitutionerne. Fordelingen sker blandt andet på grundlag af fordelingen af de ca. 2600 pc-arbejdspladser i Kirkenettet - tabel 12-3.
Tabel 12-3 Support-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne fordelt på områderne: sogne, provstier, ministerium og stifter samt uddannelsesinstitutionerne tabel 12-4.
Tabel 12-4 På sogneniveau er DNK-systemet det, som har størst betydning for fællesfondens udgifter. Provstiernes væsentligste administrative systemer er PUK-systemerne, der er budget-, regnskabs- og sagsbehandlingssystemer. De væsentligste systemer i stifterne og ministeriet er FLØS (Folkekirkens LønSer-vice), SØS (Stifternes ØkonomiSystem), eDoc (journal- og sagsbehandlingssy-stem) samt web-systemerne. 12.2 IT-kontoret Kirkenettet omfattede ved udgangen af 2002 mere end 3.500 brugere og ca. 2.600 pc'er, der var fordelt på 2.234 forskellige installationsadresser. IT-kontoret varetager desuden den praktiske oprettelse og administration af roller for samtlige Kirkenetbrugere i overensstemmelse med anmodninger herom fra de pågældende brugeres sikkerhedsansvarlige. Herudover leverer IT-kontoret IT-udstyr til sogne og provstier. I 2002 har IT-kontoret nyoprettet 515 brugere på Kirkenettet og ændret profiler for skønsmæssigt ca. 1000 allerede oprettede brugere. I 2002 fornyede ministeriet sin kontrakt med et privat firma om fast udstationering af konsulenter til varetagelse af IT-Kontorets opgaver. Kontrakten blev indgået efter afholdelse af et begrænset udbud. IT-kontoret omfattede i 2002 knapt 20 konsulenter lokaliseret i København (departementet samt lokaler i Nørregade) og i forbindelse med stiftsadministrationerne for hhv. Århus, Lolland-Falsters og Fyens Stifter. Hovedparten af konsulenterne har arbejdet i København, 4 konsulenter har hovedsageligt arbejdet fra Århus Stift, 1 fra Lolland-Falsters Stift og 1 fra Fyens Stift. IT-kontoret har lokaler til brug for Folkekirkens EDB-Uddannelse i København og Odense. Disse lokaler har i 2002 især været benyttet i forbindelse med DNK-projektet. Der har i 2002 været ansat en række studentermedhjælpere i IT-kontoret. Gennem hele året drejer det sig om 5 personer, svarende til ca. 1,5 årsværk, der har arbej-det med telefonsupport i IT-Kontorets Brugerservice. IT-kontorets Brugerservice har i 2002 haft åbent i tidsrummet fra 8.30 til 20.00 (mandag-torsdag), fredage til kl. 14 samt om lørdagen fra 10.00 til 16.00 I løbet af 2002 har IT-kontoret besvaret telefonopkald i et omfang, som fremgår af tabel 12-5.
Tabel 12-5 12.3 FLØS, Folkekirkens Lønservice Lønberegningen i FLØS sker decentralt i landets ti stifter og er obligatorisk for alle tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer. Folkekirkens præster aflønnes ikke i FLØS. FLØS opdateres løbende med de nyeste ændringer på løn- og personaleområdet og indeholder i øvrigt alle de funktioner, et moderne lønsystem skal. Dette har væ-ret medvirkende til, at FLØS igennem alle årene har oplevet en stadigt stigende tilgang af brugere. De lønaktive personer fordeler sig over kirker, kirkegårde, provstier, stifter samt folkekirkens uddannelsesinstitutioner. Der er for langt størstedelens vedkommen-de tale om honorar- og timelønnede, der ikke er i et fast ansættelsesforhold. Udover lønberegning tilbyder FLØS en række serviceydelser i form af bl.a. auto-matisk indtægtsoverførsel (løn og pension), automatisk udgiftsoverførsel (skat, AM, ATP og feriepenge), automatisk rekvisition af nye skattekort og ferieregnskab. Tilmeldingen til disse serviceydelser ligger stabilt, dog med særlig fremgang i ferie-regnskabet. Indberetningen til FLØS servicebureauet på stiftet kan ske manuelt via blanketter eller elektroniske via e-post eller disketter. Væksten i FLØS i 2002 fremgår af tabel 12-6.
Tabel 12-6 Tilmelding til udvalgte serviceydelser fremgår af tabel 12-7.
Tabel 12-7 12.4 Internettet Det drejer sig om Kirkeministeriets hjemmeside (www.km.dk), Sogneportalen (www.sogn.dk) og Provstiportalen (www.provsti.dk) samt selvstændige hjemmesider for Forenklingsudvalget, Folkekirkens Samarbejdsudvalg samt styregruppen vedr. IT-Strategi. Sogne- og Provstiportalerne (www.sogn.dk og www.provsti.dk) blev oprettet kort efter menighedsrådsvalget i 2000. Formålet med portalerne er at sikre, at borgere i Danmark let kan finde en række oplysninger om de lokale folkekirkelige myndig-heder på internettet. Det drejer sig bl.a. om, hvem der er medlemmer af menighedsrådene, adressen på de forskellige kirker, kirkekontorets adresse, præstens navn og adresse m.v. Disse oplysninger findes som minimum for alle sogne. På Sogneportalen er der mulighed for, at de enkelte menighedsråd kan supplere de oplysninger, som sognets oplysningsside er 'født' med. Der kan f.eks. tilføjes gudstjenestelister, oplysninger om kommende arrangementer (f.eks. koncerter), in-formation om kirkekontorets åbningstid, data om kirkefunktionærer etc. Blandt nye funktioner i 2002 på de omtalte hjemmesider kan nævnes, at det er blevet muligt at få oplyst sognetilhørsforholdet for en vilkårlig adresse ved at slå op under "Find-dit-sogn" i Sogneportalen, og at man på www.km.dk kan se ministe-rens kalender over møder m.v. rundt om i landet.
Tabel 12-8 12.5 Den Ny Kirkebog I 2002 har aktiviteterne i DNK således været koncentreret om tilslutningen af sognene til DNK. I starten af 2002 blev DNK kun benyttet i et beskedent antal sogne som pilotprojekt, idet man først ville sikre sig, at programmet virkede som planlagt, samt at logistikken omkring udrulning, uddannelse, kommunikation mellem sognene og folkeregistrene m.v. fungerede tilfredsstillende. Efter sommerferien 2002 påbegyndtes udrulningen af DNK i stort omfang, således at der hver måned blev tilsluttet omkring 100 nye sogne. Ved udgangen af 2002 var DNK taget i brug i knap 800 af folkekirkens godt 2.200 sogne. For at støtte lokal forberedelse og ibrugtagning af DNK har DNK-Sekretariatet holdt en række informationsmøder. På disse møder er der givet oplysninger om, hvordan man forbereder overgangen til DNK. Der har været holdt 13 informationsmøder omfattende 62 provstier. DNK-uddannelsen har i 2002 især fokuseret på undervisning i brug af DNK-programmet. Undervisningen var tilrettelagt som et 2-dages kursus for den personkreds, der i det daglige arbejdede med kirkebogsføringen i praksis. For den personkreds, hvis arbejde i forbindelse med kirkebogen hovedsageligt består i tilsynsmæssige opgaver, kan i stedet vælges et 1-dags kursus. (Tabel 12-9)
Tabel 12-9 Der har i 2002 fortsat været undervist i brug af verificeringsprogrammet (DNK-Verificering), ligesom der også har været undervisning i grundlæggende brug af pc. (Tabel 12-10)
Tabel 12-10 Kirkeministeriets Verificeringsgruppe har siden 2000 først og fremmest haft til opgave at bistå sognene med at gennemføre dataverificeringen. Verificeringen består i at sammenholde kirkebøgernes oplysninger, som er de retsgyldige oplysninger om de enkelte borgere, med de oplysninger, som er i CPR. De elektronisk tilgængelige oplysninger korrigeres i det omfang, det er nødvendigt, og der tilføjes oplysninger om eventuel dåbsdato og -sted, hvorefter de elektroniske oplysninger lagres i DNK. Der skal i første omgang gennemføres verificering af oplysninger om alle nulevende personer, der er født i 1969 eller senere. Der er desuden i et vist omfang gennemført verificering af oplysninger om personer, som er født tidligere. Ved udgangen af 2002 var der af Verificeringsgruppen og af kirkebogsførere i sognene i alt verificeret oplysninger om 2,1 millioner personer. Verificeringsgruppen - der har til huse i København - har ud over egentligt verificeringsarbejde endvidere fungeret som undervisere og telefonsupport. Koordinering og tilrettelæggelse af DNK-indkøringen i sognene har også i stort omfang været varetaget af Verificeringsgruppen. Ved begyndelsen af 2002 var der 12,2 årsværk i Verificeringsgruppen. Ved udgangen af 2002 var bemandingen reduceret til 7,8 årsværk. Reduktionen er sket planmæssigt i forbindelse med afslutningen af verificeringsopgaver i løbet af året. Verificeringsgruppen har i 2002 ydet telefon-support i det omfang, der fremgår af tabel 12-11.
Tabel 12-11 Den daglige ledelse af DNK-projektet samt den løbende kontakt til leverandørerne varetages af DNK-Sekretariatet. Endvidere har DNK-Sekretariatet haft til opgave at kommunikere projektrelateret information til de, der berøres af projektet, først og fremmest de (kommende) brugere af DNK. Kommunikationen til den øvrige offentlighed er bl.a. sket via projektets hjemme-side (www.dnk.dk). Kommunikationen til de (kommende) brugere er især sket ved brug af intranet og ved brug af DNK-Nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er i 2002 udsendt 2 gange i et oplag på 5.200 eksemplarer. Endvidere har DNK-Sekretariatet gennemført de ovennævnte informationsmøder for provsterne samt orienterings- og evalueringsmøder med pilot-provstierne i hhv. Vejle og Gladsaxe-Herlev. DNK-Sekretariatet har desuden i april 2002 for 5. år i træk medvirket på Kordeg-nenes Landskursus med orientering om status og planer for DNK-projektet. |
||
|
