Fællesfonden

Årsrapport 2002

4. Løn m.v. til præster og provster

4.1 Fællesfondens største udgiftspost
Løn til folkekirkens præster og provster er den største post på fællesfondens budget. (Tabel 4-1)

Fællesfonden afholder 60% af lønnen til provster, sognepræster og hjælpepræster. Derudover afholder fællesfonden 100 procent af lønnen til såkaldte specialpræster.

Fællesfonden afholder desuden udgifterne til løn til barselsvikarer for folkekirkens provster og præster.

Tabel 4-1

4.2 Antal præstestillinger
Der er i alt 1993,0 præstestillinger i folkekirken.

Langt den overvejende del (ca. 1800) er almindelige sognepræstestillinger. Godt 100 er hjælpepræstestillinger, som har en mere midlertidig karakter og ofte er deltidsstillinger. (Tabel 4-2)

Andre 83 er såkaldte specialpræstestillinger. De beskrives nærmere i senere afsnit.

Tabel 4-2

111 af sognepræsterne er samtidig provster. En provst har, udover arbejdet som sognepræst, administrative myndighedsopgaver og fungerer som gejstligt mellemtilsyn.

I de nævnte tal indgår 21 præstestillinger på Færøerne. Præste- og kateketstillinger på Grønland indgår derimod ikke, da Kirken i Grønland både lovgivningsmæssigt og økonomisk hører under Grønlands Hjemmestyre.

Antallet af præstestillinger er i løbet af 1980'erne og 1990'erne blevet forøget med ca. 200. Det er delvis blevet finansieret ved øgede bevillinger fra staten på finansloven og delvis ved ændring af forholdet mellem de dele af præstelønninger, som betales af henholdsvis staten og folkekirken (byrdefordelingen).

Flere af de forøgede bevillinger og omlægninger er sket på baggrund af udvalgsarbejde. (Se bet.nr. 1264/1994 om præstestillinger og bet.nr. 1327/1996 om budgetlægning for de kirkelige kasser m.v.)

Kirkeministeriet fordeler de samlede bevillinger til præstestillinger mellem de enkelte stifter. Fordeling og omfordeling af præstestillinger inden for det enkelte stift henhører under biskoppen efter bemyndigelse fra Kirkeministeriet og forudsætter forhandling med de lokale menighedsråd.

4.3 Specialpræster
Der er 83,0 stillinger som specialpræst i folkekirken. (Tabel 4-3)

Som hovedregel bliver sygehuse, fængsler, arresthuse, plejehjem og andre institutioner betjent af præsten i det sogn, hvor institutionen er beliggende. Ved større institutioner bliver betjeningen varetaget af flere præster i området inden for den rådighedsordning, som næsten alle præster er med i.

I de seneste årtier er der, særligt på sygehusområdet, sket sammenlægning af mindre institutioner til større enheder. Som konsekvens af det er der blevet opret-tet sogne- eller hjælpepræstestillinger, hvor en særlig forpligtelse til at betjene en enkelt institution er en større eller mindre del af stillingens indhold.

Disse stillinger benævnes specialpræstestillinger. Samme betegnelse bruges for nogle stillinger, som er oprettet til betjening af særlige grupper af personer.

Stillingerne som specialpræster omfatter desuden nogle præstestillinger med særligt stillingsindhold, som er blevet oprettet i de seneste år, bl.a. som bistand for biskoppen i f.eks. nyreligiøse spørgsmål, relationer til indvandrere og drift af stiftsmaterialecentraler vedrørende kristendomsundervisning.

Stillinger som specialpræster aflønnes som hovedregel på linie med almindelige sognepræstestillinger med tjenestemandsløn og rådighedstillæg mv.

Tabel 4-3

De væsentligste af de specielle præstestillinger er beskrevet i det følgende.

Sygehuspræster
På landsplan er der knap 50 sygehuspræster eller hospitalspræster med varierende beskæftigelsesgrad.

En sygehuspræsts arbejde er at betjene sygehuset ved afholdelse af gudstjenester, kirkelige handlinger som nøddåb, nødvielse, vielse og begravelse.

Derudover er sygehuspræsterne til rådighed for patienter og hospitalspersonale med samtaler og sjælesorg.

Fængselspræster
Ved de større fængsler er ansat særlige fængselspræster. Som en særlig ordning er 7 præster ved de lukkede fængsler ansat og aflønnet under Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet, men med sædvanligt gejstligt tilsyn af biskoppen.

Ved åbne anstalter er der ca. 10 fængselspræster, som er ansat af Kirkeministeriet og lønnet af fællesfonden.

Fængselspræstens arbejde består i at betjene de indsatte i fængslerne såvel ved gudstjenester og kirkelige handlinger som ved sjælesorg og samtaler i øvrigt.

Døvepræster
På landsplan er der 6 fuldtidsansatte døvepræster, der betjener døvemenigheder-ne i København (som også omfatter Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), Nordjylland, Midtjylland samt Sønderjylland og Fyn, jf. bekendtgørelse nr. 845 af 23. september 1996 om menighedsråd for døvemenighederne i folkekirken.

Tunghørepræster
Der er ansat 2 landsdelspræster for hørehæmmede (tunghørepræster), der betje-ner henholdsvis området øst og området vest for Storebælt.

Tunghørepræsterne holder gudstjenester for hørehæmmede og bistår ved møde-virksomhed, studiekredse o.l. for denne gruppe.

Studenterpræster
Der er i alt 7 stillinger som studenterpræst. Stillingerne er for de flestes vedkommende delt mellem sognepræstetjeneste i et sogn i nærheden af uddannelsesinstitutionen og en kvotebeskæftigelse ved institutionen.

Stillingerne findes ved: Københavns Universitet (2), Århus Universitet, Syddansk Universitet (Odense), Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Ros-kilde Universitets Center.

Andre specialpræster
I løbet af 1990'erne er der i et vist omfang kommet nye typer af stillinger til inden for specialpræsteområdet. Der er i nogle stifter oprettet særlige præstestillinger til at bistå biskoppen f.eks. i spørgsmål vedrørende nyreligiøsitet, mødet med de "fremmede", uddannelse og religionspædagogiske materialecentraler.

4.4 Præstestillingerne i de enkelte stifter
Fordelingen af præstestillingerne mellem de enkelte stifter fremgår af tabel 4-4.

Tabel 4-4

Stiftsadministrationerne fungerer som lønmyndighed for præsterne. Udbetalingen af løn sker gennem Statens Løn System (tidligere Statens Centrale Lønanvisning). Det sker i samarbejde med Undervisningsministeriets regnskabskontor.

Hvert stift får årligt tildelt en andel af den samlede bevilling til præsteløn, som svarer til stiftets andel af det samlede antal stillinger, en mindre vikarbevilling som bruges til at dække sygevikariater og vakancer, samt bevilling til barselsvikarer i stiftet.

Omflytning, herunder oprettelse og nedlæggelse af præstestillinger inden for det enkelte stift, har siden 1990 sorteret under biskoppens kompetence.

4.5 Godtgørelser til præster og provster
Fællesfonden afholder udover en del af lønnen til provster og præster også en række godtgørelser, som præster får til at dække udgifter i forbindelse med den gejstlige betjening, samt nogle andre bidrag. (Tabel 4-5)

Tabel 4-5

De samlede udgifter til disse godtgørelser m.v. udgjorde 29,243 mio. kr. i 2002, og de var fordelt stiftsvis, som det fremgår af tabel 4-6.

Tabel 4-6