Ny aftale med Alm. Brand om folkekirkens forsikringer
Pressemeddelelse fra
Kirkeministeriet den 21. december 2001
Kirkeministeriet og forsikringsselskabet Alm. Brand har
i dag indgået aftale om fortsat samarbejde om folkekirkens
forsikringsordning. Aftalen er indgået efter en udbudsrunde, hvor Alm.
Brands tilbud er vurderet som det mest fordelagtige for folkekirken. Der
har været samarbejdet med Alm. Brand, siden folkekirkens
forsikringsordning trådte i kraft den 1. april 1999. Den nye aftale løber
i fire år med mulighed for forlængelse i yderligere et år.
Folkekirkens forsikringsordning indebærer, at
folkekirken selv dækker udgifter ved skader på kirker, andre bygninger
og løsøre op til en samlet sum af 40 mio. kr. på et år. Der er hos
Alm. Brand tegnet en såkaldt "stop loss"-forsikring, som skal
dække, hvis udgifterne til skader på bygninger og løsøre i
folkekirken overstiger de 40 mio. kr. Der er desuden tegnet fælles
forsikringer for hele folkekirken vedrørende arbejdsskader og ansvar.
Aftalen med Alm. Brand omfatter således:
- Alm. Brand administrerer
selvforsikringsordningen. Det vil sige, at
menighedsråd og institutioner i folkekirken
skal anmelde skader til Alm.
Brand.
-
Folkekirken er forsikret hos Alm. Brand for arbejdsskader
og ansvar,
bl.a. i forbindelse med ca. 10.000 medarbejdere.
-
Folkekirken er forsikret hos Alm. Brand for skader påejendom og løsøre,
som i løbet afet år ligger ud over folkekirkens egen dækning
af
forsikringsskader på maksimalt 40 mio. kr. "Stop
loss"-forsikringen
dækker skader på tilsammen op til 3,5 mia. kr.
inden for et år.
Den
samlede pris for administration og forsikringsdækninger er knap 30 mio.
kr. for et år. Ud over folkekirkens medarbejdere omfatter
forsikringsordningen ca. 2.350 kirker, ca. 2.000 præsteboliger samt
folkekirkens øvrige bygninger og ejendomme.
Yderligere oplysninger:
kontorchef Carsten Dalsgaard Jørgensen, mobil-tlf. 20 44 42 94
|