Retningslinjer for en ansvarlig genåbning af folkekirken og andre trossamfund

   

Fra mandag den 18. maj er der igen mulighed for at tage del i kirke- og troslivet i folkekirken og andre trossamfund. Det følger af aftalen mellem regeringen og alle Folketingets partier om anden fase af en kontrolleret genåbning af Danmark.

I forlængelse af den politiske aftale er der nu udarbejdet nærmere retningslinjer for, hvordan åbningen tilrettelægges sundhedsmæssigt forsvarligt.

Kirkeminister Joy Mogensen glæder sig over genåbningen:

- Jeg glæder mig inderligt over, at danskerne igen kan tage del i kirke- og troslivet som en del af anden fase af genåbningen af Danmark. Også selv om vi må indstille os på, at det ikke bliver på samme måde, som vi er vant til. Det er vigtigt, at både folkekirken og andre trossamfund er bevidste om at følge retningslinjerne nøje. Og jeg opfordrer stadig alle til at bruge den sunde fornuft og anlægge et forsigtighedsprincip, når man lokalt går i gang med at planlægge aktiviteter igen, siger kirkeminister Joy Mogensen.

Retningslinjerne er udarbejdet i tæt dialog med blandt andre repræsentanter for folkekirkens interessenter og faglige organisationer samt repræsentanter for andre trossamfund. Kirkeministeren retter en varm tak for det grundige arbejde:

- Repræsentanter for folkekirken og andre trossamfund har bidraget både aktivt og ansvarsbevidst til at udarbejde retningslinjerne. Jeg er glad for, at kirke og trossamfund på den måde tager et vigtigt medansvar for at holde smitterisikoen nede i vores samfund, siger kirkeminister Joy Mogensen.

Aftalen mellem partierne om anden fase af genåbningen omfatter en generel genåbning af folkekirkens og andre trossamfunds lokaler, så der igen kan gennemføres gudstjeneste, messe, fredagsbøn og lignende samt religiøse handlinger og øvrige menighedsaktiviteter.

De udarbejdede retningslinjer beskriver nærmere, hvordan åbningen kan ske sundhedsmæssigt forsvarligt, herunder ved forholdsregler i forbindelse med for eksempel nadver, brug af religiøse og andre genstande, musik og sang m.v. Retningslinjerne tager desuden højde for sundhedsmyndighedernes lokalekrav til gulvareal, indretning, information og mulighed for god hygiejne. Ved udendørs aktiviteter gælder forsamlingsforbuddet stadig, bortset fra – som hidtil – ved begravelser og bisættelser.

Det er et lokalt ansvar at sikre, at genåbningen i praksis kan ske efter retningslinjerne og med overholdelse af sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger.

De nye retningslinjer for en ansvarlig genåbning af folkekirken og andre trossamfund kan læsesher. 

Guidelines for a repsonsible reopening of the Evangelical Lutheran Church of Denmark and other religious communities 

Nyhedsarkiv

15/04 2024

Folkekirken har netop afsluttet den største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation. Den omfattende kortlægning afdækker…

10/04 2024

Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i…

25/03 2024

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster: Kirkeministeren beder et nyt udvalg om at se på, hvordan folkekirkens fællesfond kan…

24/03 2024

Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at Karl Edvard Nielsens gravsten skal fjernes fra Det Store Gravfelt i Mindelunden for modstandsfolk under…

18/03 2024

I dag tager By-, Land- og Kirkeministeriet sammen med repræsentanter fra folkekirken hul på et arbejde, der skal gøre det lettere at udføre…

10/02 2024

Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning…