Orientering fra Kirkeministeriet om tyverisikring

Ansvaret for tyverisikringen påhviler menighedsrådene
Med baggrund i de mange tyverier og forsøg på indbrud, der har været i folkekirkens bygninger, har Marsh A/S sammen med repræsentanter fra Kirkeministeriet besøgt tilfældigt udvalgte kirker for at registrere, hvorledes tyverierne er foregået, hvad der er stjålet, og om det var muligt at foretage forbedringer, der ville vanskeliggøre indbrud og indbrudsforsøg.

Generelt kan det konstateres, at der ikke er sket indbrud og/eller skade direkte på selve kirkebygningerne. Hovedparten af indbruddene er sket i tilhørende bygningskomplekser, såsom sognegårde, kirkekontorer og garageanlæg.

Det er menighedsrådenes ansvar som et led i det almindelige tilsyn med bygningerne at sørge for, at disse er forsvarligt sikret. Menighedsrådene bør derfor løbende være opmærksomme på om tyverisikringen er tilstrækkelig eller om det er nødvendigt med nye tiltag. Sikringen behøver ikke at blive meget kostbar, ved at bruge sin sunde fornuft kan der findes rigtig mange løsninger der kan besværliggøre indbrudstyvens arbejde. Det kan anbefales at se de steder der skal sikres med en indbrudstyvs øjne, dvs. forestille sig at man selv vil forsøge at skaffe sig adgang, hvad vil så forsinke og hvad vil forhindre. En sådan øvelse vil sandsynligvis også hurtigt afdække de steder der mest oplagt trænger til at blive sikret.

I denne orientering er angivet en række forslag til, hvordan porte m.v. på en enkel måde kan sikres bedre mod indbrud, samt nogle helt enkle og billige, generelle sikringstiltag.

Alm. Brand yder i øvrigt gerne råd og vejledning om tyverisikring i det konkrete tilfælde.

Sikring af porte i forbindelse med garageanlæg, redskabsrum etc.
Der har været en del indbrud i garager og redskabslokaliteter, hvor der blevet stjålet traktorer, mindre ma-skiner samt håndværktøj.

Hovedparten af indbruddene er sket ved at brække låseanordningerne op, på trods af at der flere steder har været monteret godkendte låseenheder.

En bedre tyverisikring kan foretages på følgende måde:


Aflåsning af port
Metalstykke med hul til låsebøjle fastgøres til murværk eller anden solid konstruktion på bygning

Låsebøjle fastgøres til port

Låsetype skal være Skafor godkendt.


Sikring af port i bund
Det er vigtigt, at der ikke er mulighed for at vride/trykke porten op i modsatte side af aflåsningen

Dette kan sikres ved, at der faststøbes en rulle (som vist her) eller blot et stykke fladjern i gulvet.

Sikring mod fjernelse af større enheder fra garageområde
På trods af sikring mod opbrud af port har der været tilfælde, hvor det er lykkedes for tyvene at bryde ind og fjerne selv større maskinenheder.
Dette kan besværliggøres ved at opsætte indvendig stålbom, der er fastgjort og låst til bygningen.
Flere bomme, som vist her, vil give en god sikring.
Det er vigtigt, at stålbom er forsvarligt fastgjort i modsat side af låseside.
Dette kan f.eks. gøres ved at montere et lidt større rør, som stålbommen kører indeni.
Grundlæggende kan indbrudstyve ikke lide at have lys til deres arbejde. Derfor anbefales det at installere lamper med sensorer der tænder automatisk, det vil forstyrre indbrudstyven i hans forehavende. Yderligere vil dette også forbedre det fysiske arbejdsmiljø for de der har lovlig adkomst på stedet.
Sikring af døre
Døre til det fri kan sikres med ekstra nøglebetjent låseenhed.

Øverste foto viser aflåsning af yderdør med vrider på ind-vendig side.
Det er særdeles nemt at fjerne/ituslå en rude og via det fremkomne hul stikke armen ind og åbne døren via den indvendige vrider.
På dette foto er døren forsynet med en ekstra låseenhed, der er nøglebetjent på begge sider.
Ved at forsyne døren med den ekstra låseenhed er det besværligt for eventuelle tyve at skaffe sig en nem flugtvej.

Låsecylindere bør generelt sikres med cylinderring, der besværliggør brug af værktøj ved forsøg på at vride låsen itu.

Ved runde cylindere virker ringen ved, at den drejer rundt, og ved ovale cylindere virker den ved en konisk udformning.
Sikring af udadgående døre
Udadgående døre bør sikres med nokker i hængselsiden.
Nokken kan udfærdiges ved, at der bores et hul i den ene hængselplade, hvorefter en skrue iskrues, og hovedet afskæres.
Modsatte hængselblad opmærkes ud for skrueskaftet, og der bores et hul stort nok til, at skaftet kan komme igennem hullet.
Både øverste og nederste hængsel sikres.
Sikring af vinduer
Den nemmeste måde at bryde ind i en bygning på er at fjerne glas-listerne omkring glasset.
Disse er meget ofte kun sømmet fast med 4 -5 søm pr. liste.
For at imødegå dette bør listerne skrues fast med eenvejs skruer.
En anden mulighed er at skrue dem fast med stjerne/torx skruer, hvorefter kærven ødelægges ved at bore den istykker.

Oplukkelige vinduer bør ligeledes sikres mod fuld oplukning indefra.
Til dette formål findes der flere godkendte systemer.

NB: Større vinduer kan anvendes som flugtvej
Vinduesbånd og andre lysåbninger bør sikres indefra med f.eks. fast boltet stålrør på tværs af vinduet eller lysåbning.
Ovenlysvinduer bør udvendigt fastgøres med eenvejsskruer i karmtræet.
Indvendig bør der i lysåbningen fastboltes spærring, enten i form af stålrør eller gitter.

Ovenlys er ofte anvendt af tyve til at skaffe sig adgang til/fra bygningen.

NB: Såfremt tyven fastgør ovenlyset efter indbruddet, kan det i øvrigt være svært at bevise at der virkelig har været indbrud.
Vinduer der tit er udsat for at blive smadret, enten ved hærværk, indbrud eller uheld, kan med fordel ud-skiftes med "panserglas". Merprisen andrager ca. 30%, men det vil hurtigt blive sparet hjem i og med at disse ruder er meget stærkere og forhindrer mange indbrud gennem ruder.
Sikring af specielle løsøregenstande
Der er i sagens natur mange værdifulde og i særdeleshed uerstattelige genstande opbevaret i kirkerne.
Disse genstande har for den "almindelige" tyv måske ikke den store interesse, men for kunsttyve/samlere har de stor værdi.
Da kirkerne meget ofte er åbne hele dagen, er der god tid for at sondere, hvilke muligheder der er for at fjerne de værdifulde/uerstattelige genstande.

Opbevaringsbokse er ofte placeret bag alteret.
Boksene er ofte af ældre dato, og opfylder ikke de sikringskrav, der stilles til opbevaring af f.eks. kirkesølv etc.

Der bør installeres godkendt sikringsenhed, evt. indeni den eks. boks.
Sikring af motordrevne maskiner/køretøjer
I benzindrevne maskiner kan der placeres en "hemmelig" kontakt, som kun de ansatte kender placeringen af, kontakten skal kortslutte tændingsanlgget hvilket vil medføre, at en eventuel tyv ikke umiddelbart vil kunne starte maskinen og fjerne den på den måde.

Tilsvarende kan gøres på dieseldrevne maskiner, på disse skal man dog lade den "hemmelige" kontakt afbryde startkredsen.

For yderligere at besværliggøre indbrudstyvens arbejde anbefales det at låse selvkørende maskiner fast med en kæde, ligesom de der bruges til at sikre motorcykler. Vi anbefaler at udføre en faststøbt forankring - f.eks. i gulvet - til denne form for sikring. Forankringen kan med fordel udføres således at den sikrede maskine blokerer for en eventuel port, det vil medføre at tyven vil få svært ved at fjerne andre genstande.

Nyhedsarkiv

15/04 2024

Folkekirken har netop afsluttet den største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation. Den omfattende kortlægning afdækker…

10/04 2024

Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i…

25/03 2024

Middelalderkirker, udligningsordning og finansiering af præster: Kirkeministeren beder et nyt udvalg om at se på, hvordan folkekirkens fællesfond kan…

24/03 2024

Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at Karl Edvard Nielsens gravsten skal fjernes fra Det Store Gravfelt i Mindelunden for modstandsfolk under…

18/03 2024

I dag tager By-, Land- og Kirkeministeriet sammen med repræsentanter fra folkekirken hul på et arbejde, der skal gøre det lettere at udføre…

10/02 2024

Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning…