Areal- og afstandskrav i folkekirken og andre trossamfund ophæves

 

Sundhedsstyrelsen har i dag ophævet anbefalingerne om 1 meters afstand mellem personer og 2 meter, når der synges. Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer Covid-19: Forebyggelse af smittespredning kan læses her.

Det betyder, at de såkaldte arealkrav også kan ophæves, herunder i folkekirken og andre trossamfund. Det følger af politiske aftale af 10. juni 2021 om yderligere udfasning af restriktioner mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance samt Alternativet.

Kirkeminister Joy Mogensen har set frem til dagen, hvor sundhedsmyndighedernes nye anbefalinger giver mulighed for at udfase adgangsbegrænsningerne til indendørs gudstjenester og andre aktiviteter i folkekirken og andre trossamfund.

- Det har været meget svært at forstå, at der var grænser for, hvor mange man kunne samles i kirken til et bryllup eller en konfirmation, men ikke til festen bagefter. Derfor er jeg naturligvis rigtig glad over de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som ni ud af ti partier i Folketinget havde aftalt, at vi skulle vente på. Nu kan både små og store familier igen mødes i kirken og synge sammen som før til både hverdag og fest. Det trænger vi til.

Den politiske aftale af 10. juni betød, at afstandsanbefalingerne og arealkravene for serveringssteder, hvor gæster i det væsentlige sidder ned, blev ophævet allerede den 1. juli 2021, men at de først skulle ophæves helt på tværs af sektorer, når Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer blev offentliggjort i august. Med de ændrede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen ophæves arealkravet nu på de øvrige områder med virkning fra lørdag den 14. august 2021.

Nyhedsarkiv

25/06 2025

I januar 2024 blev en undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken offentliggjort. Resultaterne er baseret på svar fra 7.570 ansatte i…

17/06 2025

Ministeren for byer og landdistrikter inviterer til årets landdistrikts-konference, hvor der sættes fokus på Byer og land i forandring: Perspektiver…

02/06 2025

Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og…

21/05 2025

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin går på forældreorlov den 26. maj 2025.

21/05 2025

Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en række ambitiøse forslag til forenkling af menighedsrådenes administrative opgaver.

21/05 2025

Vækst for helårsturisme bidrager til ny omsætningsrekord for turismeerhvervet landet over. Flere steder i landet er turisme en væsentlig faktor for…